Camp description

Rising Stars - Girls Edition

29 June, 2025 - 2 July, 2025

Rising Stars Sommer Camp 2025

Tilmeld dig allerede nu til sommerens sejeste camp KUN for piger og KUN med kvindelige trænere/ledere.

Sted: KIES (Københavns Idrætsefterskole)

Tid: søndag d. 29 juni til onsdag d. 2. juli 2025 med overnatning

Hvem: For årgangene 2010-2013

Vi gentager den store succes med vores fede sommer camp kun for piger. Dagene vil blive fyldt med træninger, sjove aktiviteter, fællesskab og udvikling. Du vil lære en masse nye at kende og have det sjovt med dem, du måske allerede kender og du vil blive coachet af nogle af de bedste kvindelige trænere og spillere! Head coaches på campen er Ivana Udovalieva og Anja Andersen.

Der vil være meget træning og det vil også forventes at man er træningsparat for at deltage, dvs. at man kommer med et ønske om at blive bedre til basketball og med mod på at blive udfordret. Dette er ikke en camp for helt nybegyndere, men vi vil dog stadig inddele efter niveau og alder på en måde så man bliver udfordret på det niveau man er.

Vi starter campen søndag d. 29. juni kl. 10 med tjek ind samt træning. Campen vil være færdig onsdag d. 2. juli kl. 15. Det er med overnatning, og når man melder sig til, så skal man også vide, at det forventes, at ALLE deltagere overnatter, da der også vil være aktiviteter om aftenen. Der vil blive sendt et deltagerbrev ud med yderligere information i starten af juni. Pris: 2500 kr. og inkluderer overnatning i senge (man skal selv have sovepose, dyne og sengelinned med), alle måltider fra frokost søndag til frokost onsdag plus en vendbar Rising Stars træningstrøje.

Vi glæder os til at se jer til 4 fede dage med masser af udviklende og udfordrende basketball træning og sjove oplevelser på og udenfor banen på KIES.